Online afhængighed

Hvorfor bliver vi afhængige?

Ja, hvordan bliver vi egentlig afhængige af teknologi?

Ifølge Søren Schultz Hansen, er det faktisk ikke teknologien vi er afhængige af, vi er i de fleste tilfælde afhængige af, at være sammen med andre mennesker. Han nævner også, at vi er afhængige af det som kaldes The Buzz. Det betyder for eksempel at vi mennesker har meget svært ved, at lade telefonen ligge hvis den siger en lyd eller vibrerer. Det kunne jo være noget vigtigt. Søren Schultz Hansen siger dog, at det i 9 ud af 10 tilfælde er ligegyldige ting der popper op på vores skærme. Den sidste ting som han mener gør os afhængige af teknologi, er at det simpelthen er så praktisk og nemt at gå til.

4685439-mobiler

Hvis vi går tilbage til det med at være sammen med andre mennesker over nettet, siger en anden ekspert ved navn Malene Charlotte Larsen nemlig, at vi som mennesker altid har været socialt godt kørende. Hun mener ikke at alt den nye teknologi gør os mindre sociale, men at det kun supplere til den normale fysiske kontakt. Vi er altså ligeså fysisk sociale, som vi altid har været, men nu er vi også sociale når vi er alene, mener Malene Charlotte Larsen.

Forsker og ekspert Morten Overgaard mener, at følelsen af at det er rart at vide, at vores venner også er online, også kan være en del af forklaringen på vores internet afhængighed. Han forsker inden for et område i hjernen, som hedder dopaminsystemet. Dopaminsystemet udløser noget, som hedder dopamin og dopamin stoffet gør at vi får en rar følelse i kroppen. Dopamin kan blive udløst i forbindelse med, at man bliver belønnet/anerkendt for at have gjort noget eller når man er social. Han mener, at det er en af årsagerne til at vi godt kan lide at være så meget online.

En anden årsag til vores afhængighed, kan være vores stræben efter en god identitet. Vi mennesker har som sagt udviklet os fra at være et traditionelt samfund, til at være et netværks samfund. Det har haft betydning for den måde, vi opbygger vores identitet på, fordi det nu er sværere at blive anerkendt som person. Ifølge en amerikansk filosof ved navn George Herbert Mead, opbygger vi mennesker vores identitet ud fra hvad andre mennesker synes om os. I det traditionelle samfund havde vi mennesker ikke særlig svært ved at finde ud af hvem vi var. Problemet i det nye netværks samfund er, at vi har fået det der kaldes de sociale medier. På de sociale medier har vi flere hundrede venner og det er derfor svært at skille sig ud og få anerkendelse. Derfor er det sværere for os, at få et billede af hvad vi kan og hvad vi er gode til. Det kan føre til at vi i stræben efter anerkendelse, bruger ekstremt meget tid på de sociale medier.

Vores online afhængighed skyldes altså for det meste, at vi stræber efter anerkendelse og social kontakt med andre mennesker.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Online afhængighed